O du rene Glands for Anndens Öie! over Dagens trange Scene, over alle solbelyste Höie hæver du mig, hæver du mig, du allene. Dybest inde i mit Tungsinds Gange kunde du mit Hjerte finde. Som en frikjendt, lysbegjerlig Fange saae jeg dig, min Sol oprende. Morgen röde for mit Mulm herne den, du, der skinner blandt de Döde! Du der skinner blandt de Döde! Elskte Sjele, som i Sorg gik heden, förte du mig mildt imöde. Mismods Klage skal som Taage lettes; op mod Lyset vil jeg drage, og for Smerter, som kan ei forgjettes gringe Dulmelse tilbage, bringe Dulmelse tilbage.