» 
 » 
Brudefærden i Hardanger



Halfdan Kjerulf - Brudefærden i Hardanger - текст песни (слова)

Der aander en tindrende Sommerluft
 varmt over Hardangerfjords Vande,
 hvor høit op mod Himlen i blaalig Duft
 de mægtige Fjelde stande.
 Det skinner fra Bræ, det grønnes fra Li,
 sit Helligdagsskrud staar Egnen klædt i,
 ti, se! over grønklare Bølge
 hjem glider et Brudefølge.
 
 Som en Oldtidens Kongedatter dejlig og prud
 med Guldkrone paa og Skarlagen,
 i Stavnen sidder den prægtige Brud
 saa fager som Fjorden og Dagen.
 Lyksalig Brudgom svinger sin Hat,
 nu fører han hjem sin dyreste Skat
 og ser i de Øjne milde
 sit Liv som et Bryllupsgilde.
 
 Alt risler det lokkende Tonefald
 af Ganger og Slaat over Voven,
 fra Fjeld og til Fjeld ruller Bøssens Knald,
 og Glædesraab svarer fra Skoven.
 Med Brudens smaa Terner drives der Skjemt,
 og Kjøgemesteren har ikke glemt
 at fylde ustanselig Kruset
 til Ære for Brudehuset.
 
 Saa drage de fremad med lysteligt Spil
 henover den blinkende Flade,
 og Baad efter Baad sig slutter dertil
 med Bryllupsgjæster saa glade.
 Det blaaner fra Kløft, det skinner fra Bræ,
 det dufter fra blomstrende Abildtræ.
 Ærværdig staar Kirken paa Tangen
 og signer med Klokkeklangen.   
Другие композиции этого автора:
Другие материалы по этой песне:

https://primanota.net/halfdan-kjerulf/brudefrden-i-hardanger-lyrics.htm