» 
 » 
Det er et Under paa Verdens Ø



Карл Нильсен - Det er et Under paa Verdens Ø - текст песни (слова)

Det er et Under paa Verdens Ø:
 Det største Træ har det mindste Frø,
 det mindste Frø vokser højest op
 med Fuglerede og Røst i Top.
 Det Træ, som her rager mest i Sky,
 det er Guds-Mennesket jo, det ny,
 Guds-Mennesket-Frøet er Troens Ord,
 af mindre Frø intet Træ opgror.
 Det favre Træ har en herlig Top,
 Guds Engle flyver der ned og op,
 dem kalder vi Himlens Fuglehær,
 thi ingen som de er Navnet værd.
 Det favre Træ har en liflig Frugt,
 med Druesmag og med Rosens Lugt,
 den bærer for alle Frugter Pris,
 det er Guldæblet fra Paradis.
 Det Æble falder i Storm ej ned,
 er Gemmefrugt i al Evighed,
 og aldrig bides deraf saa hvast,
 det vokser igen jo lige fast.
 Ja, Saligheds Frugt paa Træt gror,
 hvis Frø hernede er Troens Ord,
 hvis Dug er Aanden, hvis Saft og Rod
 er Herrens Legem og Herrens Blod.
 Lad Verden kun spotte det lille Frø,
 som spirer i Løn paa Verdens Ø!
 Det Træ ikke trænger til Verdens Pris,
 som bærer sin Frugt i Guds Paradis.   
Другие материалы по этой песне:

https://primanota.net/carl-nielsen/det-er-et-under-paa-verdens--lyrics.htm