Ved det mægtige Hav hvor kysten er steil er verden lukt ude, der ser du i speil dit tankeliv. Af Havet kan stige et længselens rige ved åndens tryllende bliv. Mens bölgerne glidde og nynne dertil, kan du vugges og bæres så langt du vil i tankens båt, ja langt fra de trange dögntummelens gange med al deres latter og gråd. De syner der stige af Vandenes skjöd skal farves og ånde i morgenens glöd og mildere luft. Ja fjelde og tårne af bölgerne bårne skal svöbes i rosernes duft. Langt ude hvor palmerne möde dit blik, der voxer en drue med lindrende drik for al din kval. O bring den tilbage når hjem du må drage til savnets lukkede dal.
https://primanota.net/wilhelm-peterson-berger/ved-havet-lyrics.htm