Wilhelm Peterson-Berger - Prinsessen - текст песни (слова)

Prinsessen sad höjt i sit jomfrubur. 
 Smågutten gik nede og blåste på lur. 
 Hvi blåser du altid? Ti stille, du små! 
 Det hefter min tanke som vide vil gå, 
 nu når sol går ned. 
 
 Prinsessen sad höjt i sit jomfrubur. 
 Smågutten lod være at blåse på lur. 
 Hvi teer du stille? Blås mere, du små! 
 Det löfter min tanke som vide vil gå, 
 nu når sol går ned. 
 
 Prinsessen sad höjt i sit jomfrubur, 
 smågutten to atter og blåste på lur. 
 Då græd hun i aftnen og sukkede ud: 
 O sig mig vad er der mig fejler, min Gud. 
 Nu gik solen ned.